Tip en ven     Bookmark and Share     Sitemap  
Jordand

Lidt om mig

Jeg er en kvinde, der nærmer mig de 50
Mor til en søn på 27 og en datter på 16, bor i Esbjerg
 
Jeg er selvstændig kioskejer, med en lille kiosk på et plejehjem
Bruger rigtig meget tid på min pc, både sjov og alvor
Jeg er forfatter til en bog der hedder: Hvem elsker dig i himlen?
 
og den 22. september 2012 udkommer bogen Kafe´ Skovkanten, som jeg har skrevet sammen med Bent Løwe
 
Bogen handler om 2. Verdenskrig i Esbjerg og især om familien Thomsen i Skovkanten.
 
Bagsidetekst:

Arne Thomsen var en af Esbjergs modstandsfolk. Bogen her handler om de ting vi har kunnet finde om ham, hans familie og de venner han havde i modstandsbevægelsen.

Bogen er faktisk i to dele, den forreste del er bygget op omkring Arnes dagbog, der mest handler om luftangreb og luftalarmer. Anden del handler om alt det der ikke stod i dagbogen. Tiden som sabotør, Gestapos fange og resten af hans liv.

 

Pris 125,-kr. Bogen kan i første omgang kun købes via Hedelund Kiosk (76 16 40 73 mellem 9 og 13 eller på jordand@bbsyd.dk) - den vejer 450g og kan sendes i Danmark for ca. 35 kr.

 
 

Hvorfor Jordand?

Jordand - mange af jer vil måske undre jer over hvad det er for en fugl. Det er ikke en kendt fugle race, tror faktisk kun der findes en af slagsen, nemlig mig :-)

Navnet kommer af at jeg hedder Dorte Joan, men min datter kunne ikke sige Joan da hun var lille, men istedet sagde hun Jordand og det valgte jeg at bruge rigtig mange steder. Blandt andet alle steder hvor jeg kommer på internet og som forfatternavn til mine bøger.

Mit job

Jeg er selvstændig. Jeg har en rigtig dejlig, men lille kiosk på et ældrecenter (plejehjem) i Esbjerg og her sælger jeg næsten ALT. Jeg har selvfølgelig de almindelige kioskvarer som blade, slik, rygesager, kaffe, vin, snaps øl og vand. Derudover har jeg et stort udvalg i ting til personlig pleje.

- Masser af småting hele året, men ekstra mange til jul og påske
- Smykker
- Hjemmelavede kort, til enhver lejlighed
- Jeg skriver festsange til en rimelig fornuftig pris

 

Interesser

Jeg nyder at komme rundt på ture rundt om i verden, men især i  i Danmark, Sverige og Tyskland
 
Jeg har før i tiden brugt meget tid på Geocaching - skattejagt med gps, men den hobby ligger lidt stille lige nu fordi min nyeste hobby tager meget af min tid
 
Jeg er nemlig blevet  vildt optaget af 2. verdenskrig og bruger rigtig meget tid på at søge oplysninger og skrive om den tid. For øjeblikket er det især modstandsbevægelsen i Esbjerg der har min interesse. Men jeg er også meget interesseret i personlige beretninger, glansbilleder, aviser og blade, penge, rationeringskort og ikke mindst bøger fra den gang